Fotoprojekt
Duehale
|
Duehale (Macroglossum stellatarum),
Hummingbird Hawk-moth
|
 |
|
Duehale er en sydlig
trækart, der kommer til Danmark i gode år. I de senere
år er den set ret hyppigt og i 2006 var den særlig talrig.
De første trækdyr ankom allerede i juni og den havde held
med flere generationer i Danmark.
|
|
Fart
og tempo. Duehaler er ret svære at se. De overrasker altid en
ved pludselig at være der. Det er ikke et dyr, man får øje
på på afstand og kan gøre sig parat til. Pludselig er
den der, og pludselig er den væk. Jeg har taget mange billeder af
"ingenting" simpelthen fordi den var smuttet, mens jeg stillede
skarpt.. |
|
Billedet til venstre
er et sådant "Pludselig er den der" billede. Jeg havde
stået og ventet ved sæbeurterne en halv time og havde lige
sat mig ind i bilen for at køre, da den pludselig stod og svirrede
i blomsterne foran mig.
Duehale suger nektar
med snabelen som en kolibri. Den står stille foran blomsterne med
svirrende vinger og stikker snabelen ned i blomsten.
|
Duehale,
Høvblegen, Møn, 9. aug. 06
|
|
|
  |
Svær
at få fokus på, flyver som en kolibri |
|
|
Normalt
sidder Duehaler aldrig stille, de bevæger sig mellem blomsterne i
lynhurtige ryk. Jeg tror, de har hastigheder på 50 km/t. Når
de forlader blomsterne, forsvinder de lynhurtigt ud af syne. Det er umuligt
at følge efter dem. Man skal fotografere dem mens de suger på
blomsterne. |
|
 |
Det
er utroligt svært, der er flere problemer: |
|
**Tilsammen
gør Duehalens farver og hurtige bevægelser at den er "usynlig
for kameraet" og fotografering er ret chancebetonet. |
|
**Man
tror, den står stille foran blomsten. Det gør den ikke. Mens
den suger, flytter den sig. Autofokus kan ikke følge med. Det er
rent tilfældigt, om man har den i fokus, når man trykker af. |
|
**Det
mest kontrastrige på Duehalen er halen og kameraet vil ofte vælge
at stille skarpt der. Man skal bestandig tvinge fokus op på hovedet.
Det er svært at
nå, jfr. billedet til højre---> |
|
**Hvis
der ikke er god kontrast mellem duehalens midttoner og baggrunden, vil autofokus
jage frem og tilbage og stille skarpt alle mulige steder i baggrunden. |
|
|
|
Duehale,
Høvblegen, Møn, 9. aug. 06
|
  |
Lokaliteter |
 |
|
Duehale lokaliteter.
Ja? De er allevegne og ingensteder. Der er i princippet flere Duehaler
i det sydlige Danmark end længere nordpå. De tiltrækkes
af varme åbne områder med blomster, og de kan godt lide skråninger.
Men nogen regler er der ikke, det beror på held.
|
|
Men
held er jo et produkt af forberedelser og ihærdighed, og man kan forøge
sine chancer ved at checke blomster. |
|
Sommerfuglebuske
er et godt sted. Duehaler tiltrækkes meget af sommerfuglebuske. Duehalens
adfærd er så energikrævende, at den er afhængig
af gode nektarkilder. En ensom sommerfuglebusk i et varmt område langs
solbeskinnede mure eller skråninger er et godt bud. |
|
Af
hensyn til ens muligheder for at fokusere skal blomsterne helst være
lyse, eller have god afstand til baggrunden. |
|
Man
kan øve sig til den dag, Duehalen pludselig er der: Man kan finde
humlebisværmere at øve sig på. De er lokalitetsfaste
og væsentlig langsommere end Duehaler. Desuden er de interessante
i sig selv. |
|
|
Duehale,
Kongelunden, Amager 23. aug. 06
|
  |
To
fætre: Humlebisværmerne |
 |
|
 |
Smalrandet
humlebisværmer, Alsace Frankrig, Juli 06
|
|
Bredrandet
humlebisværmer, Ulvshale, maj 06
|
Humlebisværmerne
er også ret svære at fotografere. De opfører sig på
samme måde som Duehalen, med at stå stille som en kolibri
foran blomsterne. De er nu ikke helt så hurtige. Men man har altid
et problem med at vælge lukketid: Hvormeget skal vingerne fryses?
Hvad ser bedst ud? Det er meget interessant at se vingerne fastfrosne,
så kan man jo se, hvordan de ser ud. Men det ser ikke naturligt
ud. Jeg prøver at fange bevægelsen, ved at have en relativ
lang lukketid. Den bredrandede er f.eks. fotograferet med blænde
14 og en lukketid på 1/500. Man skal op over 1/1250 før bevægelsesuskarpheden
i vingerne forsvinder. De svirrende vinger skaber også et andet
problem, idet de udvikler turbulens, som får sommerfuglens pels
til at bevæge sig. Man kan se de turbulens- uskarpe områder
bagved vingerne på den smalrandede humlebisværmer foroven
til venstre.
|
  |
Duehale:
æg---> larve---> puppe---> voksen |
Æglægning |
 |
|
På
Diget ved Bøtø fløj en del Duehaler rundt og lagde
æg i august. De fløj ret langsomt i svirreflugt mellem vegetationen
og kyssede snerren med bagkroppen. |
|
Men
kunne man fotografere det? NÆ!.. De var usynlige for kameraet. Jeg
fik ingen skarpe billeder ved den lejlighed. Autofokus jagtede op og ned
på alle planterne, men ville ikke fange duehalerne. Imidlertid så
jeg, hvor og hvordan de lagde æg, og det gav mig oplysninger nok til
at finde larverne. Nøgleord: Gul snerre, små planter, æg
lagt 18 aug---> stor larve 18. sept. |
|
 |
Duehale,
Bøtø, Falster 18. aug 06.
|
|
Duehale
larve, Ulvshale, Møn, 29. sept 06..
|
  |
Larver
|
|
|
Jeg
har før fundet spændende larver i snerren i klitterne på
Ulvshale og jeg søger gerne lidt, hvergang jeg kommer forbi. |
|
 |
Efter
et kvarters søgning, havde jeg fundet to. Det var nok de sidste,
for jeg fandt ikke flere og de forpuppede sig dagen efter. Jeg var lidt
for sent ude. |
Larverne
sad som forudset i lave snerreplanter, og var ret nemme at se. |
Larver
er noget nemmere at fotografere end de voksne. De kan lide at være
i fokus og kameraet kan se dem. |
 |
Duehale
larve, Ulvshale, Møn, 29. sept 06
|
|
Duehale
larve, Ulvshale, Møn, 29. sept 06.
|
  |
Duehale
Larve |
|
 |
|
|
Duehale
larve, Ulvshale, Møn, 29. sept 06
|
Larven
af duehale kendes på det blå horn med orange tip, de sorte åndedrætsåbninger
og de orange forben. Farverne og striberne kan være forskellige. Lige
før forpupning bliver larven grå. |
  |
Puppe |
|
Nyklækket
Duehale |
 |
|
 |
Duehale
puppe, Ex larva, Ulvshale, Møn, 29. sept 06
|
|
Duehale,
Ex larva, Ulvshale, Møn, 29. sept 06. Kl 23. okt 06
|
|
|
Denne
nyklækkede Duehale tog fusen på mig. Jeg tog den udenfor for
at fotografere den i det kolde oktobervejr. Jeg regnede med, at den ville
være passiv. Jeg gav mig god tid med stativ og langtidseksponering.
Men den fløj allerede efter 30 sekunder. Den var overhovedet ikke
berørt af vejret, jeg håber den finder vej til Frankrig. Hvad
værre var. Kameraet stod på 1600 ISO. |
|
|
|
Nyklækket
Duehale |
|
|
|
Duehale,
Ex larva, Ulvshale, Møn, 29. sept 06. Kl 27. okt 06
|
Klog
af skade fik nr 2 en tur i køleskabet, inden jeg tog den ud og
fotograferede. Det virkede kun lidt. På billedet ser man en del
bevægelsesuskarphed i vingerne. Det er fordi den sidder og varmer
op ved at vibrere vingerne. Den fløj efter 15 billeder.
|
  |
|
|
|